Servicelovens regler om magtanvendelse
Det offentlige har pligt til at tilbyde omsorg og pleje til alle, som har brug for det. Men hjælpen skal gives i forståelse med den person, som har brug for hjælpen. Det er således den enkelte persons ret at bestemme over sine egne forhold.
Det kan dog i nogle tilfælde være omsorgssvigt fuldt ud at respektere et menneskes ret til at bestemme over sin egen tilværelse, herunder at man f.eks. ikke vil modtage nødvendig omsorg og pleje. Der kan være situationer, hvor der må gøres indgreb i selvbestemmelsesretten for ikke at svigte de svageste medborgere.
Magtanvendelsesreglerne er udtryk for samfundets afvejning af de ofte modsatrettede hensyn, nemlig hensynet til den enkeltes integritet og selvbestemmelse og hensynet til, at den pågældende ikke skader sig selv eller omgivelserne eller mister sin værdighed.
Udgangspunktet er, at pleje og omsorg aldrig kan ske ved hjælp af fysisk magt og anden tvang, men Servicelovens regler åbner mulighed for, at omsorgspersonale under særlige betingelser kan få en forudgående tilladelse til at anvende magt i omsorgen i et nærmere bestemt tidsrum. Det er nærmere bestemt i Serviceloven, i hvilke situationer det er muligt at ansøge om tilladelse til anvendelse af magt i omsorgen.
Herudover kan det efter Straffelovens regler om nødret og nødværge i helt ekstraordinære tilfælde være straffrit at anvende magt i farlige situationer.
Notat om registrering og indberetning af magtanvendelse
Notat om handleplaner
§ Relevant lovgivning
